For verdens næststørste pumpeproducent, Grundfos, er strategien klar: "Vi træffer beslutninger på baggrund af facts. Vi forlader os ikke på antagelser eller oplysninger af anekdotisk karakter," udtaler Hans Ole Steensig, it-supportchef i Grundfos. Derfor har Grundfos investeret i LogIT Answer - et værktøj til at udføre spørgeundersøgelser af enhver art.

Store tidsbesparelser:
Arbejdstiden reduceres fra en uge til 3-4 arbejdstimer.

Tidligere, når Grundfos udførte interne spørgeundersøgelser, foregik det på "gammeldags manér" med papir. Alene det at få udskrevet, pakket og omdelt spørgeskemaerne tog lang tid. Og når spørgeskemaerne kom retur, skulle svarene indtastes manuelt. Hele processen løb nemt op i en hel uges arbejde. I dag, hvor Grundfos anvender LogIT Answer, kan den samme opgave typisk løses på 3-4 arbejdstimer. Dette svarer til en tidsreduktion på ca. 90% i forhold til tidligere.

Efter endt undersøgelse, eksporteres besvarelserne til et regneark, ved få tryk på musen. I Answer kan man samtidig løbende se resultaterne for indkomne svar.

"I en virksomhed som Grundfos, hvor vi altid prøver at finde muligheder til forbedringer, er det alt-afgørende at kunne måle, hvorvidt alle afdelinger i Grundfos leverer en tilfredsstillende service. Dertil er Answer et meget anvendeligt og tidsbesparende værktøj," udtaler Hans Ole Steensig.

Hos Grundfos har man, indtil videre, udelukkende anvendt LogIT Answer til interne analyser. IT-Support chefen ser dog også værktøjet som en oplagt mulighed for, at foretage målinger af tilfredshed blandt kunder og eksterne leverandører.

Kvalitet er afgørende, når et værktøj udrulles til 3-4.000 brugere
Når et værktøj udrulles i de danske Grundfos-selskaber, hvor der er 3-4.000 brugere, skal Grundfos være 100% sikre på kvaliteten af softwaren.

"Vores supportcenter får årligt ca. 60.000 interne opkald om problemer med software og hardware. Hvis vi ikke er 100% sikre på kvaliteten af nye produkter, kan det give helt uoverskuelige konsekvenser for vores supportcenter. Men det er gået helt smertefrit med LogIT Answer, fordi det er så let at anvende," fortæller Hans Ole Steensig.

LogIT Answer er webbaseret, hvilket har den fordel, at spørgeskemaet kan besvares af alle, uanset hvilket system man kører med.

"En analyse kræver nu langt mindre af vores tid"
Hans Ole Steensig,
it-supportchef i Grundfos

LogIT Answer fik flot debut i Grundfos
Kort tid efter udrulningen af LogIT Answer, fik it-afdelingen en henvendelse fra Grundfos’ e-business afdeling, som ønskede at lave en undersøgelse i alle sine selskaber – i hele 40 lande. Med nogle sproglige tilpasninger af bl.a. fejlmeddelelser og vejledning, blev operationen gennemført – uden komplikationer. Så nu kan Grundfos også foretage undersøgelser i udlandet.

I dag er LogIT Answer et efterspurgt værktøj til tilfredshedsmålinger af enhver art i Grundfos. De har udført 70-80 undersøgelser alene i løbet af de sidste 1 1/2 år.
"Det er så enkelt at gå til, at brugerne selv kan indstille undersøgelsen. Det kræver ikke en it-sagkyndigs hjælp," siger Hans Ole Steensig.


Eksempel med fiktiv tekst på LogIT Answer-løsningen fra LogIT. Systemet er baseret på IBM software.

Gode erfaringer med elektroniske besvarelser

I en undersøgelse foretaget af Grundfos, er der stor tilfredshed med at besvare et spørgeskema elektronisk. På en skala fra 1-5 ligger scoren på 4,7, når man spørger, om det er hurtigt og bekvemt at besvare en tilfredshedsmåling elektronisk.

I it-afdelingen på Grundfos har man også hæftet sig ved, at de får flere kommentarer, når de foretager undersøgelser elektronisk. De indkomne kommentarer er særdeles brugbare og anvendes som udgangspunkt for de beslutninger, som Grundfos’ it-ledergruppe træffer.

Skulderklap til LogIT Answer:
Grundfos vil også implementere LogIT Answer i udlandet.

I Grundfos er tilfredsheden med LogIT Answer så stor, at de også ønsker at give Grundfos’ udenlandske medarbejdere mulighed for at benytte det. Eller sagt på en anden måde: værktøjet har solgt sig selv. Udenlandske medarbejdere opdagede, hvor let det er at anvende og spurgte, om det var et værktøj, de også kunne gøre brug af.

Derfor er LogIT nu gået i gang med at tilpasse værktøjet, så det kan anvendes i alle Grundfos-selskaberne.